Race standart

Raceportræt

af Alaskan Malamute

Det er Polarhundeklubbens intention at fremme viden om, hvordan det er at dele livet sammen med en Alaskan Malamute og derved forhåbentlig bidrage til at højne succesraten for velfungerende og velafbalancerede Alaskan Malamuter hos de rigtige ejere. Som følge deraf håber vi også derved at minimere antallet af Alaskan Malamute, som ender til omplacering og/eller aflivning, som følge af manglende indsigt i racens behov og adfærd.

mal-han2010

Alaskan Malamute bliver i daglig tale oftest omtalt blot som malamute. I teksten herunder, vil vi bruge malamute.

Beskrivelse

En malamute er en arbejdshund – populært kaldet en slædehund. Den er skabt til at udføre tungt og krævende arbejde i lange perioder i meget barskt klima – og dette afspejler sig stadig i racens selvstændige sind og fysiske fremtoning. Dette bør alle nøje overveje, førend man går videre med tanken om at blive ejer af en denne kraftfulde race. En malamute kan eks. som voksen flytte op til 1 ton – den tænker selv, kan klare ekstreme minusgrader og vil også meget gerne selv fange sin mad. Disse kraftfulde egenskaber stiller derfor store krav til ejers viden og engagement – samt til de omgivelser man bør kunne stille til rådighed. De færreste har fantasi til at forestille sig hvordan disse kræfter og denne energi kommer til udtryk – hvis ikke racen opdrages og stimuleres korrekt og ikke har de rette omgivelser at udfolde sig på.

Som specialklub for racen håber vi, at dette portræt kan hjælpe dig til at få et billede af, om du og en malamute er et ideelt match. Skulle du have yderligere spørgsmål opfordrer vi dig til at kontakte de opdrættere, som står listet her på klubbens side. Det er eksperter, som lever sammen med racen til hverdag og har flere års erfaring med racen på godt og ondt. En hund af denne kaliber bør kun formidles af folk med erfaring og kun til folk, som er indstillet på at efterkomme alle de særlig behov, som racen har.

Racens sværhedsgrad

mal-tave2010

Nem Middel Avanceret
Opdragelse x
Motion x
Aktivering x
Pelspleje x ved normal pels x når de fælder
Krav til plads x
Støjniveau x
Generel sværhedsgrad x

Racens oprindelse

For at forstå, hvad der gør en malamute speciel i forhold til andre racer, er vi nødt til at kende dens oprindelse, for herigennem at finde forklaringen på dens fysiske fremtoning samt dens temperament.

Det er tydeligt at Alaskan Malamute, Siberian Husky, Grønlandshund og Samojedhund har noget til fælles men vi skal helt tilbage til den tid hvor der skete en immigration fra Asien via det tilfrosne Beringstræde til Nord Amerika og videre til Grønland – for at forstå forskellene på de polare racer.

Det var nemlig meget forskellige klimaforhold som mødte de inuitter som hhv. slog sig ned i Alaska, Sibirien og på Grønland – og deraf forskellige livsstile for at overleve. Overlevelsen bestod i evnen til at tilpasse sig forholdene – dette galdt også for den type hund, som man over tid fik skabt via selektiv udvælgelse.

Alaska er blandt de mest barske områder i verden og ekstrem hårdførhed og intelligens var vigtige egenskaber i kampen om overlevelse – både for hunde og mennesker. Her er ikke plads til fråds og fejltagelser – på disse betingelser blev racen Alaskan Malamute skabt.

Hårdførhed

Et eksempel på hårdførhed er, at i et område som Alaska med temperaturer på -50 °C, er føde en mangelvare. En malamute har derfor udviklet sig til at kunne arbejde og overleve på meget lav mængde foder; den optager nemt næring fra foderet. Den har også medført stædighed og snarrådighed som det kræves for at kunne skaffe føde i et sådant klima.

På grund af den ekstreme kulde, er hele malamutens kropsbygning lige fra længde af pels, hale til ørestørrelse nøje udviklet for at undgå at dø af kulde.

mal-tave2010

Selvstændighed

I sine oprindelige omgivelser var en malamute ikke afhængig af sin ejers vejledninger eller anvisninger. For at overleve var hundene nødt til på et tidligt tidspunkt at lære at trække på egne erfaringer og træffe selvstændige beslutninger. De lærte også, at når situationen krævede det, var det nødvendigt at nægte at gøre, hvad deres ejere bad om. Der verserer i dag mange historier om hunde, der har reddet sig selv og deres ejere fra tragiske ulykker, fordi de nægtede at køre ud på tynd is eller ind i områder med f.eks. gletsjerspalter.

Udholdenhed

Udholdenhed er en vigtig overlevelsesfaktor i dette terræn og ikke mindst jagtinstinkt – da der ikke er en overflod af føde, så gælder det om at fange og spise dét, der er – dvs. kun den, der bliver ved med at prøve vil få aftensmad – den, der giver op, overlever ikke. Det er blandt andet derfor – man ikke bør lade sin malamute gå løs – hvis den øjner muligheden for at fange et bytt , byder dens jagtinstinkt at prøve – og den kan løbe langt og længe.

I Danmark bruges malamuten mest som familiehund og trives bedst hos den aktive ejer, hvor den bliver brugt aktivt til for eksempel træk, ture med rygsæk (kaldet backpacking), spor og lydighed og ellers får lov at deltage i ejerens gøren og laden.

mal-tave2010

Man bør som interesseret i denne race være meget bevidst om, at racens instinkter fortsat er i god behold og til dato afspejler en hund, som vil være i stand til at overleve i det barske og ubarmhjertige Alaska.

Livet med en malamute

Malamuten er en ejendommelig race – og er ikke dét, som man populært kalder ”en nem familiehund”.

Den mener selv, at den og kun den er universets midtpunkt, og at resten af verden roterer omkring dens behov og krav.

En malamute vil altid være dér, hvor der er aktivitet – dvs. som regel ved ejerens side og i midten af alle familieaktiviteter. Den har en stor, støjende personlighed, fræk humoristisk sans, skarp intelligens og helt egne meninger.

Mange mennesker er tiltrukket af racens skønhed – men er desværre totalt uforberedte på det niveau af træning og engagement, der er nødvendig for at omdanne den søde lille malamute-hvalp til et velopdragent familiemedlem, som er behagelig at være sammen med. Af denne grund er der mange malamuter, der ender med omplacering til nye hjem eller endnu værre – ender med aflivning.

Dette er ikke en race for en forsagt person, ej heller er det et godt valg for dem, der føler at en hund skal fysisk domineres eller som forventer ubetinget hengivenhed og lydighed eller for dem som både vil være malamute-ejer samt aktiv i en masse andre fritidsaktiviteter. Denne race kræver engagement og masser af tid og plads.

Den ideelle malamute-ejer nyder derfor selv en aktiv livsstil og er villig til at lade sin hund tage del i hverdagens aktiviteter. Malamute-ejeren skal kunne tage udfordringen, der ligger i at træne en hund, der tænker selv. Dette er en hund, der arbejder ”med” sin ejer – og ikke ”for ”sin ejer. Den ideelle malamuteejer har det fysiske og mentale overskud til at kræve en ordentlig opførsel med god tone i faster rammer uden at blive konfrontationssøgende.

Malamuten lever absolut ikke for at behage (tjene) sin ejer, og dette gør dét at eje og træne en malamute til en anden oplevelse, end man får ved at arbejde med en race, der gerne vil anstrenge sig for at gøre dét, som du beder om.

For en malamute er det ALTID en opvejning af, om det kan betale sig eller ikke betale sig. Selv om dens intelligens og problemløsningsevner gør, at den er nem at træne, keder en malamute sig nemt, hvis den bliver bedt om at gøre noget gentagne gange. Man må derfor som ejer altid være mere kreativ og et par skridt foran.

Dens fysiske styrke og størrelse kombineret med dens egensindige attitude gør også, at den kan blive svær at håndtere, med mindre der lægges tid og energi i at lære dem gode manerer og elementær lydighedstræning fra de er helt små. Man må dog ikke tro at lydighedstræning herefter er overstået. Malamutens opotunistiske væsen gør, at man i hele hundens liv skal arbejde for at vedligeholde opdragelse og lydighed.

En malamute vejer i gennemsnit 8 kg, når de er 8 uger og når de er omkring et år vejer en tæve i gennemsnit 30-36 kg og en hanhund 38-43 kg. De kommer altså hurtigt tæt på vægt og størrelse af en færdigudviklet voksen hund.

Her ses et eksempel for udvikling af en hanhund. Det er den samme hund på alle billeder.

Rent mentalt er denne race dog meget længere om at udvikle sig og netop dette kan give anledning til udfordringer. Mange ejere bliver lullet i en falsk sikkerhed og glemmer at vedligeholde opdragelse og træning efter de første 6-7 mrd. Der er nemlig en tendens til at sætte lighedstegn mellem fysisk størrelse og færdigudviklet hund. Men man skal ikke forvente, at man kender sin malamutes endelige personlighed og væremåde førend de er hhv. for tæver 2½ år og for hannerne omkring 2½-4 år.

Det er ejerens ansvar at opdrage den igennem træning og vejledning til at blive en god ”hunde-borger”. Igennem træning kan dens energi og selvstændighed styres, og selv om denne race aldrig bliver slavisk lydig, så vil vedvarende basal lydighedstræning og tålmodighed fra ejeren giver en malamute, som er en fornøjelse at bo sammen med.

Hvis noget af det, vi beskriver her, skræmmer dig, eller du på noget tidspunkt har tænkt ”det vil jeg da bare lære min hund ikke at gøre”, så vær sød at overveje en ekstra gang, om en Alaskan Malamute er racen for dig. Husk, at dette er naturlige kendetegn for racen og en del af det, der gør dem til det, de er.

På den anden side; hvis du er tiltrukket af idéen om at få et aktivt familiemedlem – med en stor personlighed, stor intelligens og et meget socialt sind, så er en Alaskan Malamute måske en god race for dig.

En malamute er en livsstil – ikke bare et tilbehør.

Aktivering af en malamute

Malamuten er som den største af slædehunderacerne, udviklet til at trække tunge læs (slæder) over lange afstande under barske vilkår dag efter dag. Deres størrelse og kropsmasse er udviklet til at optimere styrke såvel som udholdenhed, hvilket gør malamuten til en meget stærk og atletisk hund.

Malamuten er derfor en seriøs arbejdsrace, som kræver fysisk og mental stimulering over gennemsnittet. Racen trives med aktiviteter som vandreture, ture med rygsæk, slædekørsel, cykelkørsel, vægttræk, lydighed, rally, agility, udstillingerog så godt som alt andet, der kombinerer enten fysisk eller mental anstrengelse i samvær med deres ejer. Det er HVER dag man må være aktiv med sin malamute – ikke bare engang imellem.

Malamuten, der ikke får opgaver at udføre, finder selv på egne opgaver. Som regel er det ikke opgaver, som ejeren syntes om. Malamuten excellerer i indretning, og kan rive sig igennem sofaer, gipsvægge, tæpper, paneler, dørkarme og andet i en forbløffende fart. Den kan forandre en parklignende have til en genskabelse af et månelandskab og kan nemt grave store kratere og spise dine prisvindende roser.

Malamuten er meget social. Den har brug for at være en aktiv del af familien, ”flokken”, og vil ofte blive ekstremt destruktive eller højlydte, hvis den føler sig isolerede eller mangler menneskelig kontakt. Dette er derfor ikke en race, der kan placeres i en afsides hundegård og forventes at underholde sig selv i en længere periode. Det er også vigtigt at notere sig at dette heller ikke er en race, som kan aktiveres med hundeleg i parken og / eller pindekast.

Som ejer skal man regne med at være aktiv udendørs i gennemsnit 1½-2 timer om dagen, når man har en voksen malamute. Og især i de to første år skal der abejdes intensivt med opdragelse og lydighed.

Fysiske rammer for en malamute

Da det som beskrevet er en stor og aktiv race kræver den også særlige rammer.

Det er som udgangspunkt ikke en race, der egner sig til at bo i lejlighed – af flere årsager. Det er en stor hund og dens tunge skelet har ikke godt at gå dagligt op og ned af mange trapper.

Den store pels gør også at den foretrækker at kunne ligge udenfor i skygge og frisk luft. Når den mulighed ikke foreligger, er der større risiko for at den bliver destruktiv og måske endvidere også begynder at hyle. Det virker som oftest ikke så godt i etageejendomme.

Det er derfor at foretrække at man bor i hus med have, som det er muligt at indhegne med minium 1.80 m. Sørg også for et underlag, som den ikke kan grave sig ud af. Det kan enten være fliser eller nedgravet armeringsnet.

Mange malamute-ejere har opdelt haven: den pæne del til gæster, løbegårde til luft & leg og hundegård til alene hjemme. Det er ene og alene malmute-ejerens ansvar at sørge for sikker indhegning. Tro ikke at malamuten ikke lægger mærke til at hegnet ikke helt dækker i hjørnet – for dét gør den og væk på eventyr er malamuten.

De mest forekommende spørgsmål om racen

Kræver de meget pelspleje og fælder de meget?

Malamuten er udviklet til at overleve under ekstremt kolde temperaturer. For at beskytte sig fra kulden er pelsen to-laget – et lag af blødt, loddent underuld beregnet til at isolere, samt et overlag af beskyttende, grove vandskyende dækhår. Pelsen er ikke lang men kompakt.

I en stor del af året kræver malamuten meget lav vedligeholdelse og har en nem pelspleje. Ugentlig børstning og et bad en gang imellem holder den præsentabel. En velplejet sund pels ”lugter ikke af hund”, som andre racer kan have tendens til.

To gange om året leverer malamuten sin helt egen ”snestorm”, når de fælder pelsen.

Hele pelsen fældes, mens ny pels vokser ud, og omfanget af tabt pels er virkelig forbløffende. Man kan bade hunden, børste den og støvsuge huset – men 10 minutter senere ligger der et fint dække af hår igen.

Så svaret på spørgsmålet er; JA! Malamuter fælder. Ikke hele tiden, men når de gør, gør de det i stor stil. Man kan ikke komme uden om det – man børster hver 2. -3. dag og væbner sig med tålmodighed og afventer, at stormen passerer – alt imens man presser støvsugeren til maksimal kapacitet og indsamler, hvad der syntes at være hår nok til at fremstille mindst et dusin nye hunde. Poseløse støvsugere og blower til pelsen kan varmt anbefales.

Kræver en så stor race meget mad?

På grund af mangel på mad i det arktiske, vil en hund, der kan spise alt, når muligheden er der, have en overlevelsesfordel. Malamuten er derfor ikke at betegne som en kræsen race.

Den har brug en lille mængde mad set i forhold til dens størrelse. Selv det reelle fødebehov ikke er stort, er sulten konstant, hvad angår mængden og type. Hårdt arbejdende malamuter skal bruge mere mad og om sommeren hvor racen er meget inaktiv – skal de have betydeligt mindre mad.

Er en malamute en god vagthund?

Da malamuten har udviklet sig ud fra en nomadekultur, hvor kun de mest personlige ejendele blev regnet for private, var der ingen grund til, at malamuten skulle opføre sig beskyttende eller udvikle territoriale instinkter. Det er sandsynligt, at en hund der udviste aggressivitet mod mennesker, ville blive anset som en belastning og være til mere gavn som en pels frakke end som slædehund.

Malamuten elsker derfor mennesker – alle mennesker. For de fleste malamuter er der ikke nogen, der er fremmede – i stedet er det en ny bedste ven, som de bare ikke har mødt endnu. Selv om dens størrelse og udseende måske vil kunne få en fremmed til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, kan man ikke forvente, at en malamute vogter over ejendele eller forsvarer sin ejer. Det er faktisk mere sandsynligt, at den vil invitere en fremmed ind og vise ham, hvor småkagerne står.

Egner en malamute sig til små børn?

De fleste malamuter elsker børn, og følelsen er oftest gensidig. Det er dog vigtigt at huske på, at malamuter er hunde, der ikke nødvendigvis kan forstå, at de skal tage hensyn til børns størrelse og opførsel. Med malamutens størrelse og styrke kan den nemt kommet til at skade et barn uden at ønske det. Men det går fint at have både børn og malamute sammen, når når blot spilleregler er definerede og overholdes med konsekvens og man husker at indregne tid til opdragelse og aktivering af malamuten i sin ellers travle hverdag.

Malamutter og andre hunde?

Historisk set boede malamuten i små isolerede familiegrupper med et meget præciseret socialt hierarki. Fordi føden ofte var mangelfuld i de arktiske omgivelser, var det ”survival of the fittest”, der gjaldt. De hunde der overlevede og formerede sig, var dem, der havde høj nok status til at få del i de begrænsede midler. Og netop på grund af de begrænsede ressourcer vil hunde udenfor flokken have været en stor trussel.

Derfor vil malamuten have en tendens til at være intolerant overfor uopdragenhed eller anmassende opførsel fra andre hunde, og med dens størrelse og styrke taget i betragtning er der ikke mange hunde, der bør gå i nærkamp med en malamute.

Selv om en malamute ikke aktivt søger at starte et slagsmål, vil den uden tøven afslutte det. Den viger ikke tilbage, når de bliver udfordret eller truet. Hvis den anden hund ikke forstår at tolke de dæmpende signaler, som malamuten er ekspert i, men netop fortsætter sin ”updragne” facon, bliver denne ”uopdragenhed” straffet og afsluttet kontant af malamuten. Dette er oftest noget, der bliver misforstået af både malamuteejer og andre hundeejere som aggressiv adfærd. Det er derfor ikke en race, der er en god kandidat til at besøge hundeparker (skove), eller til den ejer, der forventer, at deres hund deltager i leg uden opsyn eller tilfældig leg med fremmede hunde. Det er derfor heller ikke en hund, som egner sig til at blive luftet eller motioneret af børn uden opsyn.

Malamuten kan være en udfordring i hjem med flere hunde. For at dette skal blive en succes, er det påkrævet at forstå flokmentaliteten (dynamikken) og en meget aktiv deltagelse fra ejerens side. Flere hunde i samme hjem er ofte mest vellykket, når der er god plads, så hver hund kan få sit personlige område. Imens to malamuter af modsat køn ofte tilbeder hinanden, er det ikke usædvanligt at malamuten er mindre forstående overfor andre af samme køn. Det er således nødvendigt at mulighed for at lave adskilte hundegårde.

Hvis først et slagsmål sker, vil mange malamuter bære nag mod den anden hund, nogle gange for livstid. Enhver, der vil føje en malamute til en familie med en anden hund af samme køn, skal være parat til at arbejde meget hårdt på at få et godt forhold etableret mellem de to hunde. Man er nødt til at være forberedt på, at det måske ikke virker og have en plan B parat, hvis det bliver nødvendigt at fysisk separerer de to for livstid.

De fleste malamute ejere indser hurtigt at malamute trives bedst med en partner af det modsatte køn – men tal med din opdrætter – førend du beslutter hvornår og hvordan du bedst øger antallet af din flok. Det må absolut frarådes at førstegangsejere anskaffer sig to hvalpe af samme køn samtidigt! Hvis man ønsker at udvide sin flok med flere malamuter, så må det anbefales at man drøfter det nøje med en erfaren opdrætter og at man først tilegner sig erfaring med racen med 1 hund ad gangen.

Malamuten og andre dyr?

Mad i det arktiske var altid en mangelvare. Nogle gange blev hundene overladt til sig selv, og overlevelse afhang af evnen til at fange og nedlægge deres eget bytte.

Malamuten har et veludviklet jagtinstinkt, og det ligger stadig stærkt indgroet i den at jage alt, der opfører sig som bytte. Katte, kaniner, andre små dyr, kreaturer og nogle gange små hunde opfører sig – og kan af malamuter – opfattes som bytte. Det er normalt og forventet, at en malamute vil være tiltrukket af disse dyr og vil jage og dræbe dem, hvis de får muligheden. Selv om malamuten kan blive trænet til at bo fredeligt med en kat, især hvis opvokset sammen med en, betyder det ikke, at de ikke vil dræbe naboens kat, når den løber igennem haven. Man kan aldrig stole på den sammen med andre små dyr, og hvis de løber løse i et landdistrikt, er det ofte en dødsstraf for malamuten, da den vil forsøge at nedlægge både vildt og køer mv. og det straffes oftest med aflivning og en sag for politiet.

Kan en malamute gå løs?

Som beskrevet ovenfor vil det være en rigtig dårlig ide at slippe sin malamute løs. Hvis selve det at gå løs med en hund vægter højt på ønskelisten – så må det anbefales at vælge en anden race. Det er både uansvarligt overfor både malamuten og andre hundeejere & små dyr. Det er ikke de gange det går godt,som der skal tages udgangspunkt i – men den ene gang hvor det går galt.

Hvor meget udstyr kræver racen?

Igen med udgangspunkt i racens imponerende råstyrke og behov for masser af udendørs aktivitet – så er det nødvendigt med special udstyr – både rent kvalitetsmæssigt ”noget der ”holder” og til at kunne udøve de specielle aktiviteter såsom træk og backpacking.

Standard udstyr til en voksen malamute i et almindeligt aktivt hjem:

Kraftigt halsbånd af modellen halvkvæler – så det ikke slipper over hovedet – kraftig line med dobbelt karabiner eller nylon line med elastisk mellemstykke – mavebælte til at fastgøre linen – træk sele – træk liner også kaldet skagler – speciel hunderygsæk. En såkaldt stake out – som man kan slå i jorden når man er på tur. En god cykel og hjelm – hvis man bliver bidt af det – evt. vogn eller løbehjul og slæde.

Kraftig kam og børste til pelsen – allerhelst også en blower, som tørrer en våd pels og blæser løs pels af i fældetiden.

Godt regntøj og fodtøj til ejeren, for man kommer ud på mange lange ture i al slags vejr.

 

Vi håber at dette portræt har givet et større indblik i racen – så du bedre kan vurdere om denne race vil passe ind i din hverdag og om du kan tilbyde racen de rette rammer at trives i. Skulle du have andre spørgsmål som ikke er besvaret i dette portræt kan du altid rette henvendelse til de forskellige opdrættere – som står opført her på siden.

Se også vores guide til køb af Alaskan Malamute – samt vores galleri fra vores medlemmmers hverdag med deres malamuter. Her finder du også forslag til hundegårde og eksempler på aktiviteter og udstyr.

Dette portræt er udarbejdet af raceledelsen for Alaskan Malamute 2012.