Update

Desværre går det ikke altid som præsten prædiker… Og planer kan gå i vasken…

Vi har desværre haft en uventet parring, mellem Maya og Gizmo, hele 5 uger efter hendes løbetid. Abortsprøjter givet på 7 og 8 dagen (efter parringen), men trunten forblev desværre drægtig.

Med alt den snak der foregår lige nu i polarhunde kredse, så ved vi også at vi skal til at stå for skud.

Vi mener vi har gjort alt hvad vi kunne for at dette ikke skulle ske…

Vores plan var at Maya først skulle være mor til næste år, med en helt anden hanhund, nemlig Witus, men de 2 lovebirds mente åbenbart anderledes… Vores dyrlæge mener at hun har afbrudt og genopstartet løbetiden pga Leia’s hvalpe, og så vil man ikke kunne bemærke at hun er gået i løb igen…

Så nu står vi i den situation, at vi skal ha hvalpe i juli, og så må vi bare tage det som det kommer, dog bliver hvalpene solgt til reduceret pris, da dette ikke var en planlagt parring.. Og selvom hvalpene bliver super fine, (når man ser på deres kuld fra april 2018) så har det ikke været vores beslutning.

Begge hunde er selvfølgelig HD fotograferet, PN testet og øjenlyst fri (sidst nævnte dog først efter parringen)

          

Notoriou’s flyttet

Så er alle Notoriou’s hvalpene flyttet hjemmefra, der er lidt tomt, men alle bor heldigvis i DK, så de bliver nemme at følge…

Tess skal blive boende hos os, hun besidder alle de kvaliteter vi søger i nye hunde, og så er hun bare utrolig smuk.

Milo bor i Ulfborg hos Michael og Merete og deres 3 Snowcreek hunde Zoey ( H-kuld) , Taiko ( H-kuld) og Kia ( K-kuld).

Kenta bor i Aalborg med Jim og Janni og hun skal være alene hund.

Bella bor på syd Fyn (Faaborg) sammen med Ditte og Phillip samt deres 5 katte.

Miles bor i Nakskov sammen med Sidnan hans kone Vernesa og deres 2 drenge….

Kenya og Takaani er flyttet til Holstebro og skal drille Melani og Bone.

                     

     

 

 

Hvalpenyt

De små er nu 7 uger gamle, og nyder at lege i haven med Django som tit er over og hygge med dem…
Det er kun lilla pige som hedder Bella der ikke har fundet en familie endnu…

Deres navne er :

De tre drenge hedder
Snow Creek Notoriou’s Milo
Snow Creek Notoriou’s Takaani
Snow Creek Notoriou’s Miles

Og de 4 piger hedder

Snow Creek Notoriou’s Tess
Snow Creek Notoriou’s Bella
Snow Creek Notoriou’s Kenta
Snow Creek Notoriou’s Kenya

      

      

N’erne 9 dage

De små N’er er nu 9 dage gamle, og blir mere og mere aktive, de tager godt på, og Leia er en super go mor…
Mormor Shiela er meget interesseret i hvad der er i kassen, men har endnu ikke fået lov til at hilse på dem endnu, kun set dem på afstand ❤️

Happy News

D 14 Marts fødte Leia hele 10 smukke hvalpe (hvilket scanningen også viste)  kl 11.36 blev første født, resten kom slag i slag som smuttede hun mandler, sidste født kl 16.36 💙❤️
Alt i alt 4 drenge 💙💙💙💙 og 6 piger ❤️❤️❤️❤️❤️❤️ men en pige og en dreng var desværre dødfødt ❤️😥💙
Men de sidste har det fint, de sidste 2 piger havde dog slugt en del fostervand, og den ene har tabt sig, så vi er OBS på hende, resten har taget fint på…
Leia er en super go mor og nurser og pusler om de små.

Lille update 😭😢😥
Lillesøster gul pige klarede den ikke, hun fejlsynkede og fik mælken i lungerne, selvom jeg forsøgte at suge hende, stod hendes lille krop ikke til at redde, og hun udåndede i mine arme 😭😭 så hun blev kysset og krammet og begravet ved siden af hendes bror og søster 😭😥😢

M-kuldet 3 uger

Så er M-kuldet 3 uger, kuldet kommer til at hedde Macho-Musher, alle 5 er afsat, og har fået navnene, Akiak, Alpha, Balto, Ekko og  Thor, nu venter vi så bare på at finde ud af hvem der er hvem ;0)